5 gode råd til dig der skal købe nye sko

5 gode råd til dig der skal købe nye sko

Fødder er individuelle og skal have en individuel løsning. Nyt fodtøj må gerne være smart, men skal også være tilpasset den situation, det skal bruges i, og det skal være tilpasset dine fødder.

Når du handler hos Akeleje Studio starter vi med en dialog om, hvad skoen eller støvlen skal bruges til. Det er udgangspunktet for den videre dialog.

Vi har samlet 5 gode råd, som du kan lade dig inspirere af:
1.) Køb dit fodtøj, hvor du kan prøve det og sammenligne med andet tilsvarende fodtøj.
2.) Køb sko med en god mellemsål og ydersål.
3.) Køb sko med en god og fast hælkappe, som holder din fod på plads i skoen – kig ved samme lejlighed på skoens evne til at fastholde dig sidevers.
4.) Køb sko der passer til dine fødder.
5.) Køb sko som giver dig en god oplevet komfort.

Et par kommentarer til de 5 råd:
1.) Når du står og skal købe fodtøj er det altid en fordel at du kan sammenligne med andre tilsvarende sko, så får du med det samme sporet dig ind på de små detaljer.
2.) Køb sko med en god og fast sål. Sålen skal både give dig stødabsorbering og ydersålen skal hjælpe dig til at stå fast – Det er mellemsålen af din sko, der bærer din vægt, det er her du oplever blødhed og velbehag. Vi oplever lejlighedsvis folk kommer i sko som ikke er meget andet end en rem og en tynd gummisål – det fungerer fint på stranden, men hvis din brugssituation er andet end det, skal der mere til. Vær i det hele taget opmærksom på, at desto lettere fodtøj er desto mindre materiale til at absorbere nedslag og give dig komfort.
3.) Tjek om skoen har en god fast hælkappe – Det er hælkappe der holder og styrer din fods bevægelse i fodtøjet. Hvis hælkappen er for svag begynder din ubalance allerede, når du sætter foden i jorden, og den fortsætter under din fodafvikling.
4.) Hvis du har brug for ekstra støtte under svang eller mere plads i forfoden, så lad os finde ud af det sammen. Vi kigger på dine fødder, vi ser hvordan du står og går.
5.) Du skal vælge den sko, hvor du oplever at få den bedste komfort – Alt taget i betragtning.

Husk – individuelle fødder kræver individuelle løsninger.

Læs også denne artikel, der omhandler, hvor stor en forskel små justeringer kan gøre.
https://akelejestudio.dk/blogs/akeleje-opskrifter/udfordringer-med-fodderne-sma-justeringer-kan-gore-en-forskel
Tilbage til blog