Anmeldelse: Brooks Caldera 6

Anmeldelse: Brooks Caldera 6

Vi har testet den seneste Brooks Caldera 6 Trailsko, som vi har fået i sortiment hos Akeleje Studio.

Brooks Caldera 6 en Trail og outdoor sko som holder dig i gang i timevis
Brooks Caldera er en sko, der henvender sig til motionisten med den aktive fritid, hvad enten dette er light eller ultra  - skoen kan begge dele.

Brooks Caldera er blevet testet på en løbetur i bjergene på Mallorca, en tur på ca 2,5 timer, hvor det gik både op og ned, og den er testet på en mere rolig tur over et par timer på alm underlag i Danmark.

Det første indtryk af Brooks Caldera

Pløsen er fastgjort med en elastik, og har denne strømpe fornemmelse. Når Caldera er trukket over foden, sidder den fast og tæt på en god og behagelig måde – det gør, at skoen uanset snøring sidder godt fast på din fod. En lille detalje her er, så sidder der en lille pløs bag på hælen, så du nemt kan trække Caldera hen over foden.

Brooks Caldera har en klassisk snøring hen over vrist med et lille gummibånd til at gemme den overskydende del af snørebånd væk – så er der ikke noget der flagrer. Skoen har forstærkninger, hvor snørebånd er fæstnet.

Skoen har en let forstærkning i front der hjælper dig, når du støder foden mod sten, træstubbe og andet der kan forstyrre en god løbetur. For det sker jo nu og da.

Mellemsål er en klasse for sig på Brooks Caldera

Skoen er forsynet med en kraftig mellemsål, der gør, at skoen giver en sublim stødabsorbering. Noget du værdsætter hvis du løber langt, eller når du løber ned af bakkerne,  hvor impact nedslag er mere voldsomt.

Da jeg testede denne sko i Tramuntana bjergene, havde jeg et nedløb på 30-35 minutter, hvor jeg kunne løbe uafbrudt i et stille pace – med andre sko ville jeg lejlighedsvis have behov for at stoppe op. Brooks Caldera er også til dig, som løber eller hiker, som af andre årsager har brug for ekstra stødabsorbering, selvom du ikke løber i bjergene.

Undersålen har en fornuftig traction, der hjælper dig på de fleste bevægelige overflader, sålen er en helt lukket konstruktion, så det er helt udelukket det med at få småsten og grene op mellem dupperne. Omkring sål kan tilføjes, at denne er relativ bred, det giver et større område til at bære og absorbere dine nedslag, som fordeles over et større område – konkret hjælper det til en bedre oplevet komfort.

Overdel er lavet i let åndbart mesh materiale – hældrop er på 6 mm på denne model.

Du finder Brooks Caldera i vores web-shop til både mænd og kvinder lige HER

Om test af denne sko

Denne test fandt sted på Mallorca i maj måned, hvor der blev løbet i Tramuntana bjergene i et kupperet og stenet område. Der blev også testet på transportstykker. Testpersonen selv er en erfaren trailløber en herre med en vægt på 72-74 kg, som skoene kunne håndtere uden problemer.

Tilbage til blog