Hjemmerørt mayonnaise er bare bedst

Hjemmerørt mayonnaise er bare bedst

Det er endnu ikke lykkes mig at finde en købe-MAYONNAISE, der smagsmæssigt kommer i nærheden af en hjemmerørt … Og så er det faktisk ganske nemt at lave en lækker og glat mayonnaise. Hemmeligheden er en stavblender…

Ingredienser:
100 g helæg
10 g sennep
4 g salt
30 vred med peberbøssen
20 g æble-eddike
300 g neutral olie.

Sådan gør du:

Glem alt om, at olien skal røres ind i æggeblommerne i små mængder ad gangen. 

1. Hæld alle ingredienserne i et blenderglas eller en anden høj beholder.
2. Sæt stavblenderen ned i glasset, så den rører bunden.
3. Blend, uden at løfte stavblenderen fra bunden. Når mayonnaisen begynder at tage form og blive tyk, kan du køre blenderen lidt op og ned, til den får en cremet konsistens. 
4. Færdig – nemmere bliver det ikke.

Herefter kan den bruges som den er eller benyttes i en række yndlingsopskrifter, og den kan holde sig på køl i 2-3 dage.

Jeg synes den er fortrinlig til sardiner med brød og citron og lidt dild…og i den forbindelse vil jeg gerne slå et slag for de ”danske sardiner” fra firmaet FANGST.

FANGST er en mindre Dansk producent, der har specialiseret sig i skaldyr og mindre fisk fra de nordiske have på dåser. De er en lille gruppe mennesker, der er forankret dybt i Skandinaviens traditioner og har dedikeret sig til udviklingen af ​​den nordiske madkultur. Det indebærer at genopdage og nytænke mad og tilberedningsmetoder, som vi har glemt eller ikke længere ser op til.

Brisling No.2 er fanget i Østersøen. Brislingen er en mindre fisk, der traditionelt blev hevet op af Østersøen i enorme mængder. Den blev typisk lagt på dåser og blev set som nordens bud på sardinen, men siden da og indtil for nylig er den blevet set som en skidtfisk uden en stor rolle på gastronomiens scene. Med brislingen fra FANGST bliver nordens sardin genopdaget og hyldet, som den absolut fortjener.

Den smager fortræffeligt.

 Bill Rathje

Tilbage til blog