Vandretur med ekspertguiden Tonny Petersen – Lær at pakke som en pro
Vi har en særlig oplevelse klar til dig! Tag med på en inspirerende vandretur guidet af Tonny Petersen, tidligere patruljefører fra sanitetstjenesten, som har stor erfaring i at overnatte og navigere i naturen over flere dage.
Inden vi starter vandreturen, byder vi på et spændende oplæg kl. 10.30, hvor Tonny vil dele sin ekspertviden om alt, du bør vide for at få succes med din vandring. Du lærer, hvad der er essentielt at have med i rygsækken, hvordan du bedst pakker den, og får gode tips til praktiske ting, der kan gøre din vandretur endnu bedre.
Selve vandreturen starter kl. 11.00, og vi glæder os til en dag fyldt med natur, læring og fællesskab. Turen er både for nybegyndere og mere erfarne vandrere, så alle kan være med. Husk at komme i godt fodtøj og med tøj, der passer til vejret.
Når vi er tilbage ved butikken, står den på en lækker frokost sammen, og efter maden kan du nyde en kop kaffe og kage fra Veras Verden. Det er en oplagt mulighed for at koble af, dele oplevelser fra turen og måske allerede planlægge den næste vandretur!
Prisen er kun 200 kr. pr. person og inkluderer forfriskninger på turen, frokost, kaffe og kage.
Der er begrænsede pladser, så skynd dig at tilmelde dig senest d. 14/11 ved at sende 200 kr. via MobilePay til Jeanette på 131119. Husk at skrive "TONNY, dit navn og telefonnummer" i kommentarfeltet, så vi ved, hvilken tur du tilmelder dig til, og har dine kontaktoplysninger, hvis der skulle ske ændringer.
Kom og få en uforglemmelig dag i naturen med Tonny Petersen som guide!
Vi glæder os til at se dig.
