Vandreture i samarbejde med Kultursalonerne Gisselfeld 9-11. august

Vandreture i samarbejde med Kultursalonerne Gisselfeld 9-11. august

I samarbejde med Kultur salonerne Gisselfeld inviterer Akeleje Studio på fortællende og guided vandretur lørdag og søndag den 10-11. august. Der vi være tale om 2 forskellige ture som tager afsæt i det smukke område. Vi går ca 2 1/2 time og bagefter inviterer Akeleje Studio på en let frokost inkl. drikkevarer. Turen er på 10-12 km og vi går fortrinsvis i skov og på småstier - vi er væk fra de store veje, og dette er således en måde at få et indtryk af området på. 

Pris for deltagelse på hver tur som er inkl. Frokost og drikkevarer kr 200 / person. Tilmelding via Mobilepay 131119 hvor du i tekstfelt skriver Lørdag eller Søndag

Man kan køre, cykle eller gå til Akeleje Studio fra Gisselfeld, hvis man opholder sig der.

Du kan læse om de 2 ture nedenfor.

 Du kan læse mere om Kultursalonerne Gisselfeld her

Lørdag den 10. august - Det spøger på Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster er et af Danmarks største og mest kendte herregårde, beliggende på Sydsjælland. Udover sin historiske og arkitektoniske betydning, er stedet også kendt for de mange spøgelseshistorier og paranormale oplevelser, som flere besøgende og beboere har rapporteret gennem årene.

På turen vil vi fortælle lidt om klostrets historie før og nu og hvilken rolle udfylder klostret idag. Med en så lang historie kan det ikke undre, at der også er en række paranormale hændelser. Du skal høre om Den Hvide dame som ses særligt ved nattetid ved fuldmåne. Det handler om sorg, længsel og kærlighed - Du skal også høre om den fodslæbende munk, som mange turister har mødt. Der er observeret mærkeligt lys og ting har det med at flytte sig .......

Vær med på denne uhyggelige vandretur lørdag den 10. august fra kl 11 til kl ca 14 (inkl. frokost og kaffe). Start fra Akeleje Studio kl 11.


Søndag den 11. august - Gøngerne og Gisselfeld Kloster

Måske kender du fortællingen om Gøngerne frihedskæmperne for den danske konge, hvor fjenden var Karl Gustav fra Sverige. Svend Gønge (f. ca 1600-1679) var en sagnfigur, men en rigtig person, som er udødeliggjort gennem Carit Etlars romaner.

På denne tur vil du opleve det smukke Hesede skov. Vi skal forbi Svenskekløften, vi passerer Paradissøen, og vi passerer et hav af smukke gamle egetræer, hvor det menes, at nogen har stået i 500-800 år.

Vær med på denne historiske  vandretur om Gøngerne søndag den 11. august fra kl 11 til kl ca 14 (inkl. frokost og kaffe). Start fra Akeleje Studio kl 11.

Tilbage til blog