Coq au Vin ala Bill Rathje
Jeg havde i flere år gået med tanken om at komme nærmere på autentisk regional hjemmelavet mad. Men hvordan får jeg den rigtige kontakt med nogle af de ældre kvinder i byen som lukker mig ind i deres køkkener og direkte ned i grydernes hemmeligheder.
I forbindelse med tilblivelsen af bogen Callas Cooking har jeg nydt de herligste retter hos en lang række skønne kvinder, og er kommet helt ind i hjertet af familiernes gastronomiske memoirer
– vi har diskuteret, grinet og sunget og ikke mindst smagt på livet, som det leves blandt de lokale under de mest fantastiske middage.
Jeg har spist Bouillabaisse, kanin, ged, farseret grøntsager, gedeost, de herligste desserter og meget andet lækkert i de hjemlige køkkener og drukket den skønneste lokale vin.
Som tak for opskrifterne inviterede jeg samtlige damer på en middag hjemme hos mig i vores lille byhus i Callas, hvor jeg som hovedret lavede en af de mest typiske franske retter. Coq au Vin - En lækker kyllingeret, hvor kylling steges i rødvin med løg, svampe og urter. Den kommer her:
Ingredienser:
- 1 hel kylling, skåret i serveringsstykker
- 200 g bacon, skåret i tern
- 2 løg, skåret i skiver
- 2 gulerødder, skåret i skiver
- 250 g champignon, skåret i skiver
- 3 fed hvidløg, hakket
- 1 flaske rødvin (f.eks. Bourgogne)
- 2 spsk cognac (valgfrit)
- 2 spsk smør
- Frisk timian og laurbærblad
- Salt og peber efter smag
Fremgangsmåde:
1. Steg bacon i en stor gryde, indtil det er sprødt. Fjern bacon og sæt det til side.
2. Brun kyllingestykkerne i det samme fedt, indtil de er gyldne. Fjern dem og sæt dem til side.
3. I den samme gryde, tilsæt løg, gulerødder, champignon og hvidløg. Sautér indtil de er bløde.
4. Tilsæt cognac og flamber (hvis du bruger det).
5. Tilsæt kylling og bacon tilbage i gryden og hæld rødvin over. Tilsæt også timian og laurbærblad.
6. Lad det simre i ca. 1 time, indtil kyllingen er mørt og kogt igennem.
7. Smag til med salt og peber efter behov.
8. Serveres varm med friskbagt brød eller kogte kartofler.
Bon appetit fra Bill Rathje