Flæskestegssandwich med sprød svær, perfekt til lillejuleaften.
I mange år har vi haft en fast tradition med at mødes med venner lillejuleaften for at ønske god jul dagen før dagen, når gaveræset er overstået og roen er ved at sænke sig. Vi serverer sædvanligvis en lækker flæskestegssandwich. Hvis vejret er til det, foregår det udendør.
Flæskestegssandwichen består af en lækker brioche bolle som du fylder med frilandsgris, sprøde flæskesvær, og f.eks salat, rødkål, syltede rødløg, hjemmelavet agurkesalat, æbler i skiver samt sennepsmayo. Hemmeligheden er gode råvarer.
Sådan laver du stegen:
Slagteren har som regel forskåret sværen – men den skal tjekkes efter med en skarp kniv. Man må endelig ikke skære ned i kødet, det vil gøre sværen blød under stegning.
Gnid derefter grundigt med salt ned mellem hver en rille i sværen.
Grillstegning:
På grill: Grill den ved indirekte varme i 45 minutter til en time.
I ovn: Sæt flæskestegen på en rist, lagt over en bradepande. Kom vand i bunden af bradepanden. Sæt flæskestegen i en kold ovn! Tænd på 125 grader varmluft og steg i ca. 2 timer. Skru op til 200 grader og steg videre i ca. 30 minutter. Skru til sidst temperaturen op til 225 grader og steg videre i 15 minutter til sværen er sprød.
Lad flæskestegen hvile på et skærebræt i 15 minutter inden den skæres ud.
Kom sennepsdressingen på både top og bund i en lækker brioche bolle.
Skær flæskestegen i skiver, og læg 2 i hver bolle, drys med lidt salt.
Fyld med salat samt tynde skiver af frisk æble, lun rødkål, syltede rødløg, agurkesalat (eller syrlige agurker).
Værsgo' og velbekomme! God jul.